|
|
|
|
|
|
|
Timelærerforeningen nåede meget i sit første år02-08-2009 19:54 Bestyrelsen for Timelærerforeningen har ikke ligget på den lade side i
foreningens første leveår. Det fremgik tydeligt, da formand Iben
Sønderup aflagde en beretning, der vidnede om både stor aktivitet og
gennemslagskraft. I det seneste år har Timelærerforeningen blandt andet - haft
foretræde for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi for at
redegøre for timelærernes forhold og deres betydning for kvaliteten af
undervisningen
- gået i dialog med Nina Smith, prorektor på
Aarhus Universitet om timelærernes forhold. Dialogen er foreløbig
mundet ud i et forhandlingsoplæg om kvalitet i undervisningen og
arbejdsforhold for eksterne lektorer og undervisningsassistenter
- i
samarbejde med foreningen for timelærere på Københavns Universitet,
DVIP-KUA, og med hjælp fra MEP Ole Christensen (S), fået EU-kommissionen til at bede de danske myndigheder forklare, om
timelærernes arbejdsforhold er i overensstemmelse med et EU direktiv, der siger, at vikarer og deltidsansatte ikke må stilles ringere end fastansatte
- lavet aktion ved Universitets 80 års jubilæum for at sætte fokus på timelærenes arbejdsforhold
- været omtalt i en lang række medier
Læs formandens beretning her Timelæreres undervisning er også forskningsbaseret02-08-2009 19:49 Af Iben Sønderup, formand for Timelærerforeningen
Oplæg til paneldebat i Socialdemokraternes Forsknings- og Teknologipolitiske Netværk d. 15. april 2009
Paneldeltagere:
Ingrid Stage (Dansk Magisterforening) Iben Sønderup (Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet) Nina Smith (Aarhus Universitet) Mikkel Schøler (Frit Forum)
Overskriften på den her debat lyder ”Hvordan sikrer vi den forskningsbaserede undervisning?" Den kunne også have heddet: ”Hvordan kvalitetssikrer vi den forskningsbaserede undervisning?” For sandheden er jo, at langt det meste af den undervisning der foregår ved universiteterne i dag er forskningsbaseret i en eller anden forstand. Men der er bare ingen kvalitetssikring af det.
Men inden vi går ind i den diskussion, skal vi først have klarlagt hvad vi mener med forskningsbaseret undervisning. Er forskningsbaseret undervisning
Undervisning, der er baseret på eksisterende forskning? Undervisning der varetages af en forsker, men som ikke falder ind under dennes forskningsområde? Undervisning, der varetages af en forsker, og som falder ind under dennes forskningsområde?
Da jeg var under uddannelse, studerede jeg i Spanien. Alle mine undervisere dér forskede i det fag, de underviste i. Jeg tror slet ikke man kunne forestille sig at tilbyde undervisning fra nogen, der ikke havde faget som deres forskningsfelt.
I Danmark er den officielle definition på forskningsbaseret undervisning, at timerne skal dækkes af en forsker – men denne behøver ikke at have faget som sit f .. AU's kvalitetskonference - en succes for Timelærerforeningen02-08-2009 19:38 Af Niels Brad Petersen, medlem af Timelærerforeningens bestyrelseAarhus Universitets kvalitetskonference i august 2008 var en stor succes for Timelærerforeningen. Der
var cirka 130 deltagere - mest institutledere, men også repræsentanter
for studienævn og studenterråd. Konferencen blev indledt af en
britisk ekspert, som sagde "Quality can only be assured by those who
are involved in the teaching/learning activity: Everything else is
observation, commentary, facilitation or control". Med andre ord:
underviserne SKAL høres.
I plenumdiskussionen efterfølgende
anførte jeg derfor det afgørende i, at AU sætter langt større fokus på
undervisningsassistenterne, som leverer en stor del af universitetets
undervisning. Panelet (som udarbejder kvalitetspolitiken) anerkendte de
problemer, der er med misbrug af deltidsstillingsformerne, og det
skabte respekt, da jeg med henvisning til Aarhus Universitetsregnskaber
kunne påpege, at 44 procent af undervisningen på humaniora varetages af
deltidsansatte.
I frokostpausen satte jeg mig ved et
tilfældigt bord, hvor direktør for Handels- og Ingeniørhøjskolen i
Herning, Institutlederen for Jura og Institutlederen for
Informationsvidenskab sad og diskuterede vores situation - vi er på
dagsordenen.
Jeg fik også rig lejlighed til at fremføre vores synspunkter på
workshoppen "Kvaltitet i uddannelserne" samt igen til sidst på plenum,
hvor jeg påpegede det groteske i kvalitetspolitikkens sætning: "Den
didaktiske faglighed styrkes ved .. Timelærere klager til EU-kommissionen over arbejdsvilkår02-08-2009 18:11 Timelærerforeningerne ved Aarhus Universitet og Københavs Universitet har klaget til EU-kommissionen over dårlige arbejdsforhold og håber, at tre EU-direktiver om vikarer og løst ansatte kan bane vej for bedre forhold. Det danske medlem af EU-parlamentet, Ole Christensen (S), har rejst spørgsmålet i EU for timelærerne, og han er rystet over forholdene. EU-kommissionen har bedt den danske regering forklare, hvorfor timelærere får tilbudt så dårlige forhold. Læs artiklen Håb om bedring fra Bruxelles fra www.aarhus.dk Læs artiklen Danmark skal forklare dårlige underviservilkår fra Videnskabsministeriets hjemmeside Fremskridt for timelærere i Folketinget og på universitetet02-08-2009 17:48 I oktober 2008 fik Timelærerforeningen foretræde for Folketingets Videnskabsudvalg. Lige efter mødet var der ikke meget at skrive hjem om, men få uger senere fik timelærerne opbakning fra Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl, og prorektor Nina Smith inviterede timelærerne til møde for at drøfte forholdene. Læs artiklen De lyttede imødekommende fra Forskerforum her (åbner i pdf-format, artiklen står på side 32) Læs artiklen Fremskridt for timelærere i JP Århus her Hvad vil du gøre, hvis du blev videnskabsminister?02-08-2009 17:36 Timelærerforeningens formand, Iben Sønderup, blev interviewet til Forskerforums spalte "Dyneløft" i anledning af foreningens grundlæggelse. Læs hvad hun svarer på spørgsmålet om, hvad hun vil gøre som det første, hvis hun blev udnævnt til videnskabsminister. Læs artiklen Sprogøre her (åbner som pdf-fil, interviewet står på side 10) Ny forening er et stort plus - ikke en trussel - mod universitetet02-08-2009 17:14 Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet blev stiftet i maj 2008 for at rydde op i de dårlige arbejdsforhold for undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Næstformand Chresteria Neutzsky-Wulff blev i den anledning interviewet af både Magisterbladet og universitetets avis, Campus. Her fremhævede hun, at foreningen ikke er en trussel, men et stort plus for Aarhus Universitet: "Vores kamp for ordentlige arbejdsforhold hænger sammen med universiteternes kamp for undervisningskvalitet," sagde hun. Læs interviewet Ny timelærerforening vil sikre bedre arbejdsforhold i Campus her (pdf-fil, gå frem til side 4) Læs interviewet Timelærere har fået nok i Magisterbladet her (åbner som e-paper, interviewet står på side 10+11) EU-Kommissær inviterer Dansk Magisterforening til at fremlægge timelærersagen02-08-2009 15:35 EU-parlamentariker Ole Christensen (S) har rejst timelærersagen på EU-niveau efter henvendelse fra timelærerforeningerne ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Kommissæren for arbejdsmarkedsforhold, Vladimir Spidla, har givet de danske myndigheder 10 uger til at forklare, hvorfor timelærerne ved de danske universiteter nægtes pension, nægtes fuldtidsarbejde og nægtes fastansættelse. Samtidig inviterer kommissæren Dansk Magisterforening til at henvende sig direkte til ham for at give DM’s syn på sagen.
”Vi glæder os meget over kommissærens imødekommenhed,” siger Iben Sønderup, formand for Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet. ”Vi håber, at kommissæren kan se, at vi timelærere diskrimineres i forhold til alle de andre grupper af ansatte ved universiteterne. Det er utroligt, at vi skal have EU på banen for at få de arbejdsforhold, som alle andre grupper på det danske arbejdsmarked anser som en selvfølge.”
Morten Hjelt, formand for Københavns timelærerforening, DVIP-KUA, er også håbefuld: ”Jeg har været ansat som undervisningsassistent i 17 år ved Københavns Universitet, og man nægter mig stadig pension, fastansættelse og sygedagpenge, selv om jeg har leveret undervisning af høj kvalitet hele mit arbejdsliv.”
Formand Ingrid Stage fra DM (Dansk Magisterforening) tilføjer: ”Og i lige så mange år har vi forsøgt at forhandle bedre vilkår for timelærerne, men bliver konstant afvist af arbejdsgiversiden. Vi kan håbe på, at Kommissionens henvendelse til den danske regeri .. Anstændige arbejdsforhold i staten? Godt, vi har EU!02-08-2009 15:32 EU-valg kan blive afgørende for timelærerne.
Timelærerforeningen
ved Aarhus Universitet skal på det skarpeste kritisere den
lemfældighed, hvormed den danske stat behandler sine højtuddannede
deltidsansatte på universiteterne.
Og nu skal Danmark forklare
sig over for EU. EU-kommissær for beskæftigelse, Vladimir Spidla,
afkræver nu de danske myndigheder en forklaring. Henvendelsen fra EU
sker efter at Ole Christensen (S) i EU-Parlamentet har taget sagen op.
For kan det passe, at timelærerne på de danske universiteter skal have
ringere vilkår end vikarer?
”Det er åbenbart nødvendigt for
danske, højtuddannede lønmodtagere, at der vælges nogle
EU-parlamentarikere, som ønsker anstændige arbejdsforhold. Derfor kan
det kommende EU-valg d. 7. juni blive afgørende for timelærerne,”
udtaler formand for Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet, Iben
Sønderup.
Timelærere ved de danske universiteter er akademiske
daglejere for staten. Vi er ikke dækket af nogen overenskomst, og vi må
ikke arbejde på fuld tid. Det betyder at staten tvinger os på
supplerende dagpenge, selv om vi gerne vil arbejde på fuld tid. Vi får
ingen pension, ingen løn for at deltage i møder, og under barsel og
sygdom må vi søge kommunen om sygedagpenge. Vi planlægger kommende
semestre uden at få løn for det, og vi kan ikke få at vide, hvor mange
timers arbejde vi kan få, mere end ét semester frem i tiden.
Timelærerforeningen
ved Aarhus Universitet skal på det kraftigste protestere imod de ..
|
|
|
|
|
|
|
|